Pædagogisk redskab, der tidligere blev benyttet i skoleundervisningen for at forklare alt fra anatomi til dyre- og planteriget, historiske perioder, stilarter og folkeslag. Blev især anvendt i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor anskuelsestavlerne ofte var den eneste visuelle stimulans undervejs i undervisningen.

Man kommer vidt omkring, når man går på opdagelse i den kolossale samling af anskuelsestavler, der gemmer sig i kælderen under Danmarks Pædagogiske Universitet.

Den grafiske identitet, Jan Rasmussen har udviklet til Samtidens Akademi, er tænkt som en hyldest til den umage og omhu kunsterne lagde i arbejdet med anskuelsestavlerne. Vi ville gerne bringe de helt originale tegninger frem i lyset, og sætte dem ind i en ny kontekst.

Skærmbillede 2017-03-23 kl. 13.12.19Med de oprindelige illustrationer fra forskellige anskuelsestavler, har Jan Rasmussen skabt den grafiske identitet til Samtidens Akademi.

Derfor var et af højdepunkterne under udviklingen af Samtidens Akademi den dag, hvor vi var på besøg hos Jens Bennedsen fra Danmarks Pædagogiske Universitet. For i kælderen under aulaen gemmer der sig en kolossal samling af gamle anskuelsestavler, som vi ikke alene fik lov at besøge i selskab med Jens Bennedsen og hans kollega Majken Astrup – han tog sig også god tid til at fortælle os om anskuelsestavlernes historie krydret med en masse fine detaljer. For eksempel var det en sjov detalje, at der er stor forskel på, hvordan “bondens liv” bliver skildret alt efter hvilket land, tavlerne er tegnet i. Mens de tyske og danke bønder jovialt drikker øl, er “bondens liv” i Norge skildret med en langt strengere stemning.

Krydsbestøvning, spredningseffekter, mesterlære og andre af nøglebegreberne fra Samtidens Akademi anskuet via anskuelsestavler

At bladre gennem anskuelsestavlerne føltes også som at bladre i et gammelt leksikon. På en gang vidner anskuelsestavlerne om de hastige forandringer verden har undergået de sidste par hundrede år. De ublu skildringer af alverdens eksotiske folkeslag på den måde, som man skildrede det før den politiske korrektheds tid… De detaljerede forklaringer af teknologien bag opfindelser, der i årevis har været håbløst forældede… På den anden side bliver man ydmyg overfor, hvor lille og ubetydelig ens egen levetid er i det store historiske perspektiv og hvor meget, det vi lige nu antager for at være det eneste rigtige og nyeste nye blot er tilfældige snapshots af udviklingen.

Når man bladrer i anskuelsestavlerne kommer man pludselig i tanker om alt det, man har lært gennem livet. Og som i dag ofte gemmer sig dybt i hjernes arkiver.

Et par uger efter at have besøgt samlingen, havde jeg – Nadja Pass – en regnvejsweekend, hvor jeg dykkede ned i den digitale udgave af anskuelsestavle-samlingen. Og den sanseeksplosion det triggede, var helt ufatteligt inspirerende. Ikke alene blev jeg visuelt overstimuleret af var der alle de smukke illustrationer og farvelægninger… nok så vigtigt fik jeg vækket en masse passiv viden til live. Min gamle passion for oldtidskundskab boblede frem igen ved synet af græske templer, doriske søjler, det romerske senat og togaer, som i vores samtid bliver trængt længere og længere ud af skoleskemaet. Alt det jeg lærte i folkeskoletidens fysik- og kemitimer piblede frem igen ved synes af bunsenbrændere, periodiske systemer, elektromagnetisme og vekselstrøm. Pludselig kunne jeg huske alt muligt fra biologiundervisningen om vekselvarme krybdyr, krydsbestøvning og tempereret fastlandsklima. Og samtidig fik jeg genvakt en masse af min barnlige undren og forundring over, hvordan verden hænger sammen.

Det var simpelthen helt utroligt inspirerende og noget, jeg vil anbefale alle at tage sig tid til en dag. Den elektroniske version af samlingen kan du tage på sofa-ekskursion til her >>

Tusind tak til Jens Bennedsen og Majken Astrup for hjælpen undervejs.

Written by Nadja Pass

Rektor for Samtidens Akademi