Antikt græsk dannelsesbegreb, som Samtidens Akademi i høj grad er funderet på og inspireret af.
Der er nemlig tale om et todelt dannelsesbegreb:
1) Som menneske skal man stræbe efter altid at blive den bedst mulige udgave af sig selv. Man skal strække sig, udfordre sig selv og gøre sig umage. Både intellektuelt og i alle de praktiske aspekter af livet, skal man stræbe efter at opnå det bedst mulige.
2) Men den nok så vigtige del af Eudaimonia-begrebet er, at man som enkeltindivid altid skal være sig bevidst, at man er en del af et større fællesskab – og sammen med andre kan være med til at gøre en forskel.
Det er præcis den samme to-deling, Samtidens Akademi er bygget over:
1) Gennem kurserne hjælper vi på Samtidens Akademi hinanden til at blive de bedst mulige udgaver af os selv. Vi er alle eksperter på nogle områder og nybegyndere på andre. Vi lærer fra os, så andre kan få glæde af alt det, vi selv værdsætter – og går i mesterlære hos hinanden for at få greb om de håndværk, teorier, kunstarter og metoder, vi aldrig rigtigt selv kom i gang med. Allerede dér er vi med til at påvirke verden bare en lille bitte smule. For når vi gør os mere umage med vores måltider, samvær, venskaber, håndværk og daglige gøremål, betyder det næsten automatisk, at vi samtidig er med til at sikre større opmærksomhed på og kundegrundlag for ordentlige producenter, fine kulturinitiativer og miljøbevidste tiltag.
2) Gennem kommissionerne og træningen bruger vi så alt det, vi har lært, til at påvirke vores samtid på den bedst mulige måde. Vi etablerer vores egen selvbestaltede instans, hvor vi kan bruge al vores nye viden til at udvikle løsninger og skabe stærke handlefællesskaber, der virkelig kan gøre en forskel. Det er denne del af akademiets arbejde, der markant adskiller Samtidens Akademi fra mange andre kursusudbydere, der ofte fokuserer på, hvad den enkelte kan lære for egen vindings og selvudviklings skyld. På Samtidens Akademi er vi høj grad samlet for at strække os, gøre os umage og blive de mest dannede udgaver af os selv. Men her er det ikke nok i sig selv. For det er en grundlæggende præmis for de ting, vi sætter igang, at alle, der er involverede i akademiet samtidig bidrager til at præge og udvikle vores samtid.