Utroligt mange af samtidens fine ord begynder med præfixet GEN.

Genanvende…
Genopdyrke…
Genopstå…
Genfortrylle…
Genlæse…
Gense…
Genbruge…
Genopleve…
Genopdage…

Fælles for de fleste er, at de handler om at tage noget fint, men lidt henglemt fra fortiden og genopdyrke det, så det bliver relevant i vores samtid. I en tid, hvor de fleste af os begynder at blive opmærksomme på at klodens resourcer bliver stadigt mere knappe, rummer mange af gen-ordene også nøglen til mange af de relevante løsninger, der i høj grad handler om at genanvende materialerne, maden og de forbrugsgoder vi ellers blot blive have brugt og smidt væk.

I vores samtid er også tiden en knap ressource for de fleste af os, og i manges ører kan det forekomme overflødigt at genlæse gode bøger, gense klassikere eller genbesøge steder, man allerede har besøgt. Vi higer konstant efter nye oplevelser, ting der er større, vildere, mere overraskende end det vi har prøvet før. Og vi glemmer, at der kan ligge mindst lige så store erkendelser og oplevelser gemt i at genopleve ting, man har prøvet, læst, gjort eller set tidligere i livet – fordi man aldrig selv er den samme. I den mere modne udgave af sig selv opdager man detaljer, man ikke havde forudsætningerne for at forstå som yngre. Klangbunden var en anden dengang, end nu. Og mulighederne for at opnå en dybere forståelse af værket, stedet, kulturen, mennesket bliver stadigt større jo mere vi tager os tid til gen-xxxx’e det.

Glæden ved at genopdyrke

Når jeg, Nadja Pass, fortæller andre om Samtidens Akademi, er der mange, der undrer sig over, hvorfor jeg lægger så stor vægt på at genopdage og genopdyrke fortidens sysler, dyder og håndværk. Bliver det ikke for altmodisch, spørger de. Bliver det så ikke snarere fortidens akademi?

Men pointen med at se tilbage har for mig aldrig været en konservativ ide om at bevare noget blot for bevaringen og nostalgiens skyld. Det skyldes i langt højere grad, at jeg tror vi i dag kan lære rigtig meget af det, vi har glemt. At jeg tror, vi i de senere år har brugt så meget energi på at tillære os det digitale, at vi har glemt meget andet, der er utroligt vigtigt. Og hurtigt er kommet meget langt væk fra de kropslige erfaringer, materialefornemmelse og fornemmelsen for økosystemernes store sammenhænge. Og at vi meget hurtigt ender med at tænke meget kortsigtet, når vi ikke længere har det for øje, som generationer før os har brugt årevis på at udforske og opdyrke.

Meget nytænkning opstår, når vi genopdyrker rødderne

Et meget fint eksempel på, hvordan fortidens dyder kan inspirere os til at tænke helt nyt, sprødt, innovativt og “moderne” er dokumentaren om køkkenchefen Dan Barber i serien Chefs Table. Her fortæller han, hvordan hans to toprestauranter er dybt inspirerede af landbrugsmetoder fra “de gode gamle dage” – og hans bedstemors gård, der var ved at gå til, da de holdt op med at følge hendes gamle metoder med komøg, høns og kompost – og hvor hurtigt det omvendt blev forbedret igen, da de vendte tilbage til at følge naturens gang og pludselig indså, hvorfor man tidligere havde for eksempel geder.

skaermbillede-2017-02-19-kl-17-31-31

Desuden er han meget inspireret af de verdenskøkkener der bunder i ressourceknaphed, og hvor man har været nødt til at få mest mulig næring og smag ud af det, der var. Mens amerikanerne i følge Barber altid har været kulinarisk dovne, fordi der var masser af kvæg på det amerikanske kontinent og de bare kunne vende sig et par hurtige bøffer på panden uden at skulle koncentrere sig så meget om smag og kvalitet.

Derfor genintroducerer han gamle køkkenteknikker i køkkenet og gamle landbo-teknikker på de gårde, der leverer alle hans grøntsager – og skaber et helt nyt innovativt køkken på den baggrund. Og ikke mindst udfordrer han sine samarbejdspartnere fra mange forskellige fagområder, fra forskere til biodynamiske landmænd – til at forædle græskarrene og æggeblommerne helt ud i det ekstreme – og opfinder dermed helt nye råvarer ved hjælp af gamle metoder. Super-innovativt…bygget på alt det gode gamle, som han remixer frit og frejdigt.

Og det er på mange de samme broer mellem fortid og fremtid, vi indenfor mange forskellige fagområder håber at skabe på Samtidens Akademi.

Written by Nadja Pass

Rektor for Samtidens Akademi