Initiativtagere er den eller de personer, der tager initiativ til at sætte et nyt projekt i søen. Initiativtagerne befinder sig på toppen af engagementstrappen, hvor de har påtaget den højeste grad af pligtvillighed. Ikke alene er det initiativtagernes ansvar at udvikle ideen fra de første strøtanker til projekter andre kan forstå, forholde sig til og deltage i – hvis projektet skal lykkes, er initiativtageren også forpligtet på en høj grad af udholdenhed. Også når det bliver svært undervejs.

Initiativtagerens vigtigste rolle er at skabe nogle klare rammer, der gør det nemt for andre at forstå, hvordan de kan være med.

Når vi taler om iværksætteri, har vi en tendens til at overfokusere på initiativtagerne og betragter dem ofte som nogle “lonely riders” eller “ildsjæle”. Men det er ofte misvisende, for de mest vellykkede og langtidsholdbare projekter bliver typisk til ved hjælp af faglige sammenskudsgilder, hvor mange medudviklere bidrager til at løfte hver deres lille del af projektet. Og lykkes det ikke initiativtageren at invitere medudviklerne med, brænder ildsjælene ofte hurtigt ud, uanset hvor god ideen måtte være.

Hvis vi kigger på Samtidens Akademi som konkret eksempel, er jeg – Nadja Pass – ganske vist initiativtageren. Men noget af det første, jeg altid gør, når jeg får en ny ide, er at vende ideen med den grafiske designer Jan Rasmussen, der er manden bag de grafiske universer bag både Reflexioner, Borgerlyst, Samtalesaloner og nu også Samtidens Akademi. Det er Jan, der hjælper mig med at “klæde projekterne på”. Ikke alene er han virkelig god til stille nogle essentielle spørgsmål tidligt i processen – det er også takket være Jan, at jeg ofte får ros for, hvor smukke og poetiske mine projekter i deres grafiske udtryk. Men æren for det, tilfalder ikke mig. De er Jans fortjeneste.

img_2504
I begyndelsen syntes Jan vist lige, det var lidt uoverskueligt…

Meget konkret i forhold til Samtidens Akademi har Malene Lunden og Søren Hermansen fra Samsø Energiakademi spillet en vigtig rolle, fordi de inviterede over i deres dejlige hus, da jeg helt i begyndelsen af processen skulle have noget sammenhængende tid til at skrive de første udkast til beskrivelsen af Samtidens Akademi.

Siden har Sascha Amarasinha hjulpet mig med at udvikle kommissionsmetoden, Julie Bondo Gravesen taget en ordentlig tørn med at redigere mine omfangsrige tekster og Morten Høybye har hjulpet med at kode hjemmesiden.

Og så er der alle dem, der gennem deres konkrete kursusideer har være vigtige medudviklere af de forskellige kursusformater. Så snart det begyndte at pible ind med konkrete forslag til udflugter, træning og værksteder, blev det meget nemmere at afprøve sekstanten i praksis og skærpe fornemmelsen for, hvad det kræver at planlægge en aktivitet. Det er for eksempel Louise Springborg og Mette Houlberg Rung fra Statens Museum for Kunst, Sara Troense fra MYRKR, Marie Koch, der arrangerer Bindestuerne, Puk Scharbau, der har hjulpet med udvikle træningskoncepterne, Thomas Vigild, der arrangerer Søndagsskolen om SPIL.

En anden vigtig medudvikler på alle mine projekter er min gode ven og sparringspartner Thomas Madsen-Mygdal. Han er blandt meget andet er manden bag Klub, hvor Samtidens Akademi holder til i opstartsårene. Han udfordrer mig utrætteligt på de forretningsmæssige tanker og tvinger hende af komfortzonen, når det gælder projekternes ambitionsniveau og rækkevidde. Og tak i det hele taget til de gode folk i Klub.

Og så er der min bror, Mikael Pass, der er direktør for Frost Festival, har gennem hele livet været en vigtig medudvikler på mine projekter. De af mine nære veninder, der er optaget af de samme spørgsmål som mig selv – så som Helle Solvang og Heidi Laura – har sikret en vigtig klangbund mine uendelige tankestrømme. Nok så vigtige er de af mine nære venner, der er optaget af alt muligt andet og hvis selskab derfor kan være meget sundt for mig at befinde mig i, når mine tankestrømme under en intens opstartsperiode som denne har det med at gå i selvsving.

Under udviklingen af Samtidens Akademi meldte der sig også en vigtig ny medudvikler på banen – nemlig min lille nevø Otto. Han har undervejs bidraget med “baby-disruption”, når han har kravlet rundt på gulvet på Rektors Kontor og sørget for at rykke markant rundt på mine oprindelige dispositioner. Men han har også været til stor inspiration under vores ugentlige “Mandagsklub”, hvor jeg ikke alene har kunnet følge hans udvikling og læringsprocesser nøje, men også har måtte fortrænge alle tankerne om Samtidens Akademi i baghovedet for at kunne synge tilstrækkeligt koncentreret med på  “Hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt”.

img_2518
Intensiv baby-disruption af de oprindelige planer for Samtidens Akademi ved Otto Pass Linde

Og så er der alle de andre, der lige har givet en hånd undervejs eller holdt en masterclass for mig undervejs, så som Monica Krogh-Meyer og Mikkel Brask, der hjalp mig godt igang med at optage podcasts. Jens Bennedsen fra Danmarks Pædagogiske Universitet, der hjalp Jan og mig med at få adgang til de smukke anskuelsestavler, akademiets grafiske univers er bygget på. Ebbe Holm og Martin von Haller, der har givet mig juridisk sparring undervejs. Andreas Lloyd, som jeg har lært så utroligt meget af at under vores Borgerlyst-samarbejde og hvis tankegods Samtidens Akademi i høj grad bygger videre på.

Tak til Kabinettet for at have lagt “Kabinetsweekend” til den allerførste prototype på Samtidens Akademi og øre til min jomfrupræsentation af ideen. Og til Re2logen for faglig sparring og venskab gennem alle årene.

Til mine forældre for at have givet mig en helt uvurdérlig ballast.

Og mange, mange flere, jeg har fået fantastisk sparring undervejs, men som det bliver for omfattende at nævne her. For her handler det mest af alt om at illustrere, hvor mange medudviklere det egentlig kræver at sætte et projekt som Samtidens Akademi i søen.

Det kræver meget mod og tålmod at være blandt de første medudviklere, for man aner af gode grunde, ikke, hvad man er med til – det findes jo ikke endnu, men kommer kun til at findes i kraft af, at nogen bakker initiativtageren op og hjælper med at konkretisere projektet. Så tak til jer allesammen – både jer, der er nævnt her og alle jer andre, der er så gode til at bakke mig op og hjælpe mig, når jeg kaster mig ud på det dybe.

Et udsnit af gæsterne, der undervejs har besøgt Rektors Kontor – og forskellige situationer, hvor godtfolk har hjulpet Nadja videre i arbejdet.

Written by Nadja Pass

Rektor for Samtidens Akademi