Gensidig udveksling af viden og erfaringer, begge parter kan lære noget af.

Lærlingen opdyrker sine egne evner for faget ved nøje at følge, hvordan mesteren arbejder og håndterer udfordringerne undervejs. Der er altid en ekspert at spørge og få hjælp af, hver gang lærlingen står overfor en ny udfordring, der ellers kan være uoverskuelig.

Mesteren får ny inspiration ved at genopdage sit fag gennem nybegynderens øjne og umiddelbare begejstring. Mesteren kan også få nye ideer ved at iagttage nybegynderens måde at løse  udfordringerne på, fordi lærlingen endnu ikke ved, hvordan man plejer at gøre.

På Samtidens Akademi dyrker vi høj grad denne dobbelthed i læringen. Underviserne er altid blandt de bedste indenfor deres fag – og mange af dem der deltager i kurserne er også allerede selv dygtige indenfor området, men deltager for at få nye perspektiver, lære nye raffinementer og lære fra sig. Men mindst lige så mange af dem på skolebænken er nybegyndere – og i vekselvirkningen mellem eksperterne og nybegynderne vil alle opdage noget nyt om faget og metoderne.

Written by Nadja Pass

Rektor for Samtidens Akademi