Software, hvis bagvedliggende “kildekode” programmørerne har lagt åbent frem, så alle frit kan bygge videre på den. Typisk også en samarbejdsform, hvor programmørerne åbent deler deres erfaringer, overvejelser og frustrationer online, så andre kan lære af det.

Når vi på Samtidens Akademi deler vores forskellige opskrifter og ideer under en Creative Commons-licens, så alle andre kan lade sig inspirere og bygge videre på dem, er det inspireret af Open Source-bevægelsen. Og når vi fortæller åbent om op- og nedturene under arbejdet med akademiet, bygger det ligeledes på open source-tanken. Op- og nedturene, erkendelserne, aha-oplevelserne, frustrationerne og begejstringen undervejs er alt sammen en del af “kildekoden”, når man bygger store nye projekter som Samtidens Akademi. Det er den vi selv lærer af og bygger videre på, hver gang vi skal sætte noget nyt igang. Det gør ofte ondt at lære, og det glemmer vi også nogle gange at være åbne nok omkring. Men forhindringer, ubehag, irritation og finker, der flyver af panden, er en helt uundgåelig del af enhver vigtig udviklingsproces – hvis vi snakkede højere om det, var der nok færre førstegangsentreprenører, der ville smide håndklædet i ringen, når det begynder at blive lidt svært, drømmene skal slibes til og forhindringerne forekommer helt uoverskuelige.

Hvis vi lægger processen mere åbent ud, er der større sandsynlighed for, at vi kan inspirere andre til at tage fat og bygge videre et andet sted. Hvis vi derimod kun viser hinanden succeserne og de polerede facader, når vi er omme på den anden side af udviklingsprocesserne, bliver det sværere for andre at lege med. For det er svært at gribe fat i noget, der er for blankpoleret – man kan simpelthen ikke finde håndtagene.

Written by Nadja Pass

Rektor for Samtidens Akademi