Blandt de absolutte plusord i Akademiets ABC. Vi vil for alt i verden undgå, at vores samtid forfalder til det middelmådige, hvor vi lever efter slogans som “det skal ikke være kunst, det skal bare være færdigt” og “vi bliver nødt til at gå med det vi har, det er godt nok”. Alt for mange os har mange flere gear end dem, vores omgivelser ansporer os til at bruge. Og træner vi dem ikke, går det som med borgermusklen… så mister de deres smidighed. Det er for ærgerligt, for ikke alene er det så meget sjovere at lave noget ekstraordinært. Det er også spild af tid at levere noget middelmådigt. Så på Samtidens Akademi ansporer vi hinanden til at strække os og yde vores ypperste. Det manglede faktisk bare.

Det er ikke altid mageligt, at gøre sig umage. Det kan gøre ondt, være dyrt, krævende og svært. Men hvis vi vil ud over middelmådigheden, er det ofte det, der skal til. Så er vi nødt til at strække udover det, der er umiddelbart og mageligt inden for rækkevidde.

Written by Nadja Pass

Rektor for Samtidens Akademi