Samtidens Akademi er helt ny form for læreanstalt.
Her samles vi for at genfortrylle vores samtid.
Her udforsker vi sammen de spørgsmål, ingen andre tør stille.
Her genopdyrker vi fag, sysler og dyder, vi savner i samtiden.
Her udvikler vi løsninger på de samtidsudfordringer, ingen af os kan løse alene.
Her vender vi – i alle aldre og med forskellige faglige baggrunde og uddannelsesniveauer – tilbage til skolebænken for at få helt nye perspektiver og vinkler på det, vi allerede ved. Og for at få hul på de fag, metoder, håndværk, der altid har pirret vores nysgerrighed.
Her tager vi på udflugter, hvor vi sammen udforsker museer, teatre, skove, landskaber og storbyjungler.
Her skaber vi tid til fordybelse, svinkeærinder, kringlede samtaler.
Her lader vi tingene bundfælde sig.
Her er det en dyd at strække sig.
Her vi finder en masse gode anledninger til at gøre os umage.
Her deler vi det bedste, vi har lært.
Her går generationerne i mesterlære hos hinanden.
Her krydsbestøver vi hinandens hjerner, når vi udveksler viden og erfaringer på tværs af alder, sektorer, brancher, hierarkier og holdninger.
Det er her, vi stimler sammen, når vores egne organisationer er for store og træge til at rykke hurtigt og nytænkende nok – og her vi tropper op, når udfordringerne er så store, at ingen af os har kræfter nok til at løse dem hver for sig.
Her tror vi på, at det nytter.
Hvorfor er det vigtigt?
Fordi det lige nu er os, der er dem.
Vi, der lever lige nu, udgør koblingspunktet mellem fortiden og fremtiden. Som hinandens samtidige er vi dybt afhængige af hinanden. Det er summen af alle vores handlinger, der udgør vores fælles samtid.
Mange af os har lyst til at deltage meget mere aktivt i samfundet, end vi gør i dag. Lyst til at handle. Lyst til at lære noget nyt. Lyst til ikke bare at lade os nøje med det middelmådige. Lyst til at udvikle nye løsninger på samtidens store udfordringer.
Men alt for meget af vores virkelyst går i dag tabt, fordi vi ikke rigtigt ved, hvordan vi gør os mest nyttige. Tid, opmærksomhed og energi er knappe ressourcer i den moderne hverdag, og der er så mange hjertesager, der kalder på os. Så hvor skal man vælge at tage fat? Hvordan kommer man i gang? Nytter det overhovedet noget? Kan ét lille menneske overhovedet gøre en forskel?
Alt for nemt bliver vores virkelyst udskiftet med tvivl, vores handlekraft svækket af afmagt. Alt for ofte forfalder vi i stedet til brok, klagesange og forfaldshistorier. Men verdenssituationen er for alvorlig og samtidsudviklingen for vigtig til, at vi undlader at handle. Vi har et fælles ansvar for hver især at være med til at løfte, hvor vi kan.
De fem pejlemærker
1) Sammen skaber vi en helt ny form for læreanstalt
På Samtidens Akademi mødes vi på tværs af generationerne for at gå i mesterlære hos hinanden. Her sætter vi selv de fag på skemaet, vi har lyst til at undervise hinanden i. Her bidrager vi selv til at genopdyrke de håndværk, sysler og gamle dyder, vi savner i samtiden. Her fortæller vi selv de historier, vi længes efter i mediestrømmene. Her grundforsker vi frit og frejdigt. Her er intet for stort og intet for småt. Intet for gammelt og intet for nyt. Intet for højpandet og intet for poppet. Intet for pragmatisk og intet for poetisk.
På Samtidens Akademi benytter vi enhver anledning til at gøre os umage. Når vi står for et kursus, en udflugt, en søndagsskole, en fyraftensfaible eller et træningsforløb, benytter vi lejligheden til at folde vores strøtanker ud, komme i dybden, teste nye metoder, afprøve nye samarbejder og trykprøve de tankerækker, vi endnu ikke har fået tænkt helt igennem. Når vi sidder på skolebænken på Samtidens Akademi, nyder vi at være nybegyndere igen, at skulle strække os for at følge med. At skulle gøre os umage. At blive stimuleret med nogle helt andre sanseindtryk og tankegange, end til daglig.
2) Sammen skaber vi en selvbetaltet instans
På Samtidens Akademi tager vi som borgere selv fat der, hvor de instanser, vi plejede at sætte vores lid til, har mistet grebet. Det er her, vi søger hen, når vi gerne vil erstatte modløsheden og magtesløsheden med troen på, at det nytter. Det er her, vi sammen udvikler helt nye løsninger på de problemstillinger, der er svære for systemet selv at håndtere.
På Samtidens Akademi nedsætter vi selv samtidskommissioner, hvor 10 vidt forskellige eksperter samles hen over seks møder, udforsker en aktuel udfordring og udvikler mindst en prototype på, hvordan Samtidens Akademi kan bidrage til at løse udfordringen. Prototyperne trykprøver vi altid i praksis, og hvis de fungerer, deler vi dem med resten af samtiden under en Creative Commons-licens, i håbet om at de uafhængige løsninger vil inspirere andre instanser, organisationer og systemer – på samme måde som de samtalesaloner, Nadja Pass var med til at udvikle i Samfundslaboratoriet Borgerlyst, i dag har spredt sig som en ny metode og samværsform over hele landet.
3) Sammen skaber vi et samlingspunkt
Samtidens Akademi udgør koblingspunktet mellem fortiden og fremtiden. Mellem generationerne. Mellem fag, brancher og sektorer. Mellem eksperter og nybegyndere. Mellem landsdelene, samfundslagene og de forskellige politiske overbevisninger. Mellem de etablerede systemer og fritænkerne. Især påhviler der os, der lige nu er midaldrende, et vigtigt ansvar, fordi vi kommer til at være den eneste generation i verdenshistorien, der er opvokset i den analoge verden og nåede at få mange af dens dyder, håndværk og teknikker med ind under huden, men samtidig var unge nok til at nå at blive fortrolige med det digitale.
På Samtidens Akademi arrangerer vi kurserne, samtalesalonerne, udflugterne, søndagsskolerne og samtidskommissionerne, så det bliver helt naturligt at være sammen på tværs af generationer, overbevisninger og faglige ståsteder. Og så eksperter og nybegyndere kan lære af hinanden.
4) Sammen skaber vi et tiltrængt reservat
På Samtidens Akademi værner vi om alt det, der i vores samtid ellers lider af åndenød. Vi skaber rum til det finurlige, poetiske, tidskrævende. Til det, der kræver lidt dybere koncentration, mere opmærksomhed og større nærvær, end de fleste af os i dag kan mønstre midt i alle de andre sansebombardementer. Mange fine ideer har brug for lidt tid til at udvikle sig. Men vi tror på, at de nok skal blive levedygtige, hvis de får lov at starte i det små. De visner, hvis de alt for hurtigt skal vise deres værd. Men hvis de får en ærlig chance, skal de nok spire frem og udvikle sig lige så stille.
Mange relevante initiativer når aldrig at udvikle sig, fordi der for hurtigt kommer fokus på økonomi. Derfor arbejder vi på Samtidens Akademi med to forskellige former for valuta. Den ene er en bytteøkonomi, hvor valutaen hedder “Samtidstjenester” og hvor alle, der er med til at skabe akademiet, kan bytte sig til at deltage kvit og frit i andre aktiviteter på Samtidens Akademi. Den anden er en helt klassisk økonomi, hvor valutaen hedder danske kroner. Her betaler de, der gerne vil deltage i aktiviteterne, men ikke selv har mulighed for at byde ind med samtidstjenester, for at være med. På den måde hjælper de os til at afholde de basale udgifter til husleje og materialer. Sådan kan vi sammen nå rigtig langt og bevare vores uafhængighed, selvom vi som udgangspunkt ikke har en krone på lommen. Og det giver os mulighed for at bruge tid og opmærksomhed på alt det fine og finurlige, der ikke umiddelbart giver økonomisk afkast.
5) Sammen bygger vi en legeplads
Hvis Samtidens Akademi var et hof, ville det kun bestå af hofnarre. Her tænker, taler og handler vi uafhængigt af de hierarkier og systemer, resten af samtiden bygger på. Vi dyrker nybegynderens glæde ved at udforske det ukendte. Den uforfærdede tro på, at det, der umiddelbart forekommer umuligt, selvfølgelig nok skal lykkes. Her har vi vores eget laboratorium, vores egen byggelegeplads, vores egen udkigspost, hvor vi frit kan lege sammen. Her knokler vi ikke på, fordi vi skal levere eller tjene penge på det. Vi gør det for vores fornøjelses – og for samtidens – skyld. Her finder vi tilbage til barnets glæde ved at udforske det ukendte og ser, hvad der mon kommer ud af det, når vi tilsætter alle vores personlige erfaringer og faglige ekspertise. Her bliver det både nemmere og sjovere at tage de første spæde skridt i en ny retning.
Ganske vist udspringer Samtidens Akademi af en dyb bekymring over verdenssituationens udvikling og vores egen svigtende handlekraft. Men vi bliver så modløse af at brokke os, synge klagesange og forfaldshistorier. Derfor har vi skabt et univers, hvor det er nemt, sjovt og inspirerende at være med til at gøre en forskel. Når voksne leger er det ofte borgerlyst, virketrang, samfundssind, iderigdom, fællesskaber og længslen efter at lære hele livet, der driver værket. Så det er også det, vi lader drive Samtidens Akademi. Gerne tilsat et strejf af magi.
Hvem er med?
Samtidens Akademi er sat i verden af Nadja Pass. Som rektor for Samtidens Akademi bygger hun videre på og sammenfletter sine tidligere initiativer – Det tværvidenskabelige magasin Reflexioner, Samfundslaboratoriet Borgerlyst og Samtalesaloner. Desuden bygger Samtidens Akademi på den indsigt hun gennem 20 års virke som konsulent, foredragsholder og samtidsanalytiker har fået i mange forskellige brancher og sektorer.
Resten af Samtidens Akademi bliver til igennem ét stort sammenskudsgilde. Som initiativtager skaber Nadja Pass rammerne for, at mange vidt forskellige forskere, håndværkere, kunstnere, iværksættere, embedsfolk, erhvervsfolk, sociale entreprenører og skønånder nemt kan bidrage med det bedste de ved.
Det hele bygger på et løst koblet fællesskab, hvor alle har deres primære virke og indtægt andetsteds. Men når de har lyst til at gøre samtiden en tjeneste, søger de mod Samtidens Akademi. Nogle gange for at dele alt det nyeste inden for deres eget felt, andre gange for at bakke op om akademiets andre aktiviteter og lære noget helt nyt af de andre undervisere. Engang imellem for at bidrage til samtiden ved at være med til at løse aktuelle samtidsudfordringer fra hver deres ståsted.
På Samtidens Akademi er vi ikke enige om så meget. Faktisk gør vi en dyd ud af at være forskellige. Men det vigtigste har vi til fælles: Vi tror på, at det nytter. Vi er ikke så bange for at fejle. Vi gør os altid umage. Vi er gode til at navigere i kaos og foranderlighed. Og vi tilstræber hver især – mere eller mindre bevidst – at leve efter grækernes klassiske dannelsesideal eudaimonia; et dannelsesideal, der både vægter faglighed, åndelighed, livsglæde og stræben efter altid at blive den bedst mulige udgave af sig selv – og betoner vigtigheden af at bidrage til fællesskabet og gøre en meningsfuld forskel. Livsfylde, slet og ret.
You must be logged in to post a comment.